Combi-therm Consumer A/S bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies.
Nu efter det nye EU-direktiv om engangsservice er trådt i kraft, er plast kommet på manges læber.
Men hvad er plast egentlig for en størrelse og hvorfor er plast så forhadt?
Størstedelen af verdens plast kommer fra råolie, og fremstillingen af plast starter med en destillationsproces på et olieraffinaderi. Her separerer man råolien til lettere olieprodukter såsom Nafta, som med sin rette blanding af kulstof og brintkæder, er ideel til plast fremstilling. I senere tid er der kommet et større fokus på plast fremstillet af alternative materialer. Her er det primært sukkerrør fra Brasilien, der har vist sig som det bedste alternativ. Der er dog sigende efterspørgsel og begrænset mængde på markedet, dermed er priserne presset op.
Plast er uundværligt og uden plast findes der ingen IPads, biler, høreapparater og ikke mindst termoemballage. Grunden til at mange har et dårligt forhold til plast, er når man ser det ligge og flyde i naturen. Men plastprodukterne hopper ikke selv ud og ligger sig i verdenshavene og i skoven, det er den menneskelige adfærd den er gal med.
Plast spiller i højeste grad en rolle, for at løse vores stigende klimaudfordringer. For plastik er let at genanvende og ved at genbruge plast specielt som emballage, kan vi potentielt spare verden for millioner af ton CO2, da det også er med til at bekæmpe madspild.
Østrigske Denkstatt har lavet et studie i hvordan plast påvirker klimaet, de konkluderer at vi skal bruge mere olie til plastprodukter og forbruge mere plast emballage hvis CO2 udslippet skal minimeres. Det lyder lidt paradoksalt men se med på videoen herunder.
Plast som ressourceudfordre.
Plast er en del af løsningen på fremtidensressourceudfordringer! Paradoksalt kan Plast som materiale med fordel substituere andre materialetyper, som har en væsentlig tungere miljøprofil eksempelvis i forhold til energiforbruget og genanvendelighed. Ved andre emballagematerialer, skal der tilføres meget ny materiale, for at kunne producere nye produkter. Ved plast er det ikke tilfældet.
Råvaren til fremstilling af plast er hovedsagelig råolie. Vi benytter dog også sukkerrør og olie lavet af fyrretræer (tall oil) En lille del af verdens olieforbrug går til plast, det er omtrent kun 5%. Størstedelen af verdens olieforbrug bliver brugt til transport i forbrændingsmotorer, det være alt fra fly, skibe til biler. Her bliver olien kun brugt én gang, hvorimod når man laver plast benytter man råolien mange gange. Når et plast produkt er udtjent, bliver det omdannet tilbage til råolie og derefter lavet til nye plast produkter, og til sidst kan det blive til energi på et forbrændingsanlæg.
Ved at fokusere på cirkulær økonomi og ved at genanvende plastik korrekt, er det uden tvivl det råmateriale, der kan løse fremtidens ressourceudfordringer bedst. Samtidig er det et materiale hvis egenskaber gør det let, billigt og forholdsvis simpelt at genanvende. Hvis det bliver håndteret korrekt og ikke smidt i naturen. Derfor er det vigtigt at indlevere sit plastaffald, så det kan blive sorteret korrekt og blive til nye produkter. For uden plast er der ingen biler, Iphones og kontaktlinser! Vores mantra er cirkulær økonomi og alle produkter hos os, er en del af denne cirkulære tankegang. Producér -> Forbrug igen og igen -> Genanvend -> cirklen starter forfra.
Har du lyst til at vide mere om Combi-Therm Consumer og vores produkter, så send os en mail ved at klikke herunder.